Vores dygtige sekretær gennem mange år går på efterløn. Vi søger derfor hendes afløser, som kan trives i et job med mange forskellige opgaver og udfordringer. Vi ønsker stillingen besat fra d. 1. marts 2026. De første par uger vil den afgående sekretær være behjælpelig med overlevering og hjælp.
Du vil arbejde tæt sammen med skolens forstander og viceforstander og blive en del af elevernes og det øvrige personales hverdag. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, er initiativrig og ansvarlig. Har du erfaring fra en efterskole eller kostskole, vil det være en fordel.
Vi ser gerne du:
- har en relevant økonomisk uddannelse eller erfaring
- har erfaring med økonomistyring, bogholderi og evt. kendskab til elevadministration
- har erfaring med budgetlægning, løn, afstemning og årsregnskab
- er imødekommende i mødet med elever, forældre, ansatte og samarbejdspartnere / kan smile gennem telefonen
- er dygtig til at formulere dig skriftligt og mundtlig
- besidder ordenssans og er god til at skabe overblik
Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
- daglige administrative opgaver og samarbejde med hele organisationen
- budgetopfølgning i samarbejde med ledelse og bestyrelse, nøgletal, afstemning, årsregnskab og kontakt til revisor
- bogholderi herunder økonomi, bogføring og lønadministration
- elevadministration, herunder indberetninger, støtte/skolepenge, refusionsansøgninger og administration af elever og forældre. Vi bruger systemerne KOMiT og ViGGO
Vi tilbyder:
- et personale, der vil hinanden, og hvor alle er med til at skabe en god efterskole
- et spændende, alsidigt og meningsfuldt job, med mulighed for at gøre en forskel for de unge mennesker
- en grundig indføring i jobbet og mulighed for at komme på kurser
- kollegaer med ambitioner, humor og en uformel omgangstone
Stillingen er på 37 timer om ugen, og løn er efter aftale og kvalifikationer.
Yderligere oplysninger fås ved forstander Lars Fey på tlf. 38401451. Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag den 13. januar kl. 10.00. Ansøgningen sendes som én samlet fil til: kontor@himmelbjergegnens.dk
Vi forventer at gennemføre samtaler uge 4.
Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole er en aktiv skole med plads til 130 unge mennesker. Vi lægger vægt på naturoplevelser og har følgende linjefag: Mountainbike, Adventure, Outdoor, Orientering og Islandske heste. Vi er en boglig skole, der både fører til prøve og har anderledes 10. klasser. Se mere om vores værdigrundlag og aktiviteter på vores hjemmeside: www.himmelbjergegnens.dk