Særlige målgrupper

Når elever med særlige behov tager på efterskole, er der ofte en kommunal forvaltning i kulissen. Det kan være at den unge er på efterskole på anbefaling af kommunen, med betaling af kommunen og/eller det kan være, at den unge har en social sag i forvaltningen.

Som vejleder indgår derfor ofte en kommunikation med elevens hjemkommunes vejleder, -dette kan både være inden, under og efter et efterskoleopholdet. Dette samarbejde glider ofte nemt, men der også en række tidspunkter både før, under og efter opholdet, at der kan mangle dialog eller opstå miskommunikation. 

Vejledning til ungdomsuddannelse
Hvis efterskolen vurderer at en elev er i målgruppen for enten en Forberedende Grunduddannelse (FGU) eller en Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), skal elevens hjemkommune inddrages. Det er nemlig elevens kommune som skal fortage målgruppevurderingen. Efterskolen skal bidrage med information til denne vurdering. Der er en skema som efterskolen kan bruge.
Skema og mere om det kommunale samarbejde findes her ( Se under FGU og STU).

Hvert år kommer omkring 200-300 grønlandske unge på efterskole i Danmark. Når en efterskole optager en ung fra Grønland, er der en række forhold, som skolen skal sikre sig inden.

Guide til optagelse af grønlandske unge
At sikre det rigtige match mellem den unge og efterskolen kan være svært på grund af den geografiske og til tider sproglige og kommunikationsmæssige afstand. Ved optagelsen af danske unge er det som regel det personlige besøg på efterskolen, der gør udslaget. Her fornemmer de unge og familien stemningen, får stillet alle de nødvendige spørgsmål, og det er også her, man kan få afstemt forventninger. Grønlandske unge må ofte vælge efterskole alene ud fra hjemmesider og gode råd fra deres sociale netværk i Grønland. Nogles valg er bestemt af kontaktfamiliens bopæl, og det kan være tilfældigt, både hvor meget viden om efterskoler, der er i de unges netværk, og hvor meget de grønlandske unge kender til de enkelte efterskoler.

I Efterskoleforeningen vil vi opfordre til, at efterskoler er ekstra opmærksomme, når grønlandske unge søger optagelse. Har I den rette information om den unge, og har den unge et godt nok indtryk af skolen til at kunne vælge? Hvilken form for hverdag og krav kan den unge forvente at møde? Og er der nogle faglige tilbud, f.eks. undervisning i dansk som andetsprog, som de unge har brug for?

Vi har udarbejdet en guide til optagelse af grønlandske unge.

Dansk som andetsprog
De fleste grønlandske elever har et andet modersmål end dansk og er dermed tosprogede elever. Efterskolerne har mulighed for at iværksætte undervisning i dansk som andetsprog for de grønlandske elever.

Kontaktfamilier
De grønlandske elever bor hos kontaktfamilier under deres ophold i Danmark. Kontaktfamilieordningen er en privat ordning, der er indgået mellem forældrene i Grønland og den pågældende familie i Danmark. Der er ingen koordinerende instans på denne ordning. Det er en god ide, at efterskolen informerer kontaktfamilierne om den unges liv på efterskolen og inviterer denne til arrangementer på skolen. Samtidig er det vigtigt at understrege, at kontaktfamilien ikke er værger e.l., og det er derfor stadig altid forældrene i Grønland, der skal høres og informeres om vigtige beslutninger angående den unges ophold.

Uddannelsesvejledning af grønlandske elever
Efterskolen skal generelt vejlede de grønlandske elever på lige fod med de danske. De fleste grønlandske unge tager tilbage til Grønland for ungdomsuddannelse. Ansøgningsfristen for de grønlandske ungdomsuddannelser er 1. marts. Efterskolen bør støtte eleverne i at overholde denne frist. For indsigt i det grønlandske uddannelsessystem, se her 
Grønlandske elever skal også deltage i brobygning, praktikforløb og obligatorisk selvvalgt opgave i10. klasse.

De Grønlandske Huse og samarbejdet med efterskolerne
Efterskolerne og De Grønlandske Huse har et samarbejde omkring de grønlandske elever under deres efterskoleophold. Nedenstående vejledning giver et overblik over, hvilke pligter og roller efterskolerne og De Grønlandske Huse har, og hvordan de spiller sammen, når en grønlandsk ung er på efterskole i Danmark.
Vejledning til samarbejdet mellem de Grønlandske Huse og efterskolerne

Afgangsprøver
De grønlandske elever indstilles som udgangspunkt til de samme prøver, som de danske. I tilfælde af, at skolelederen vurderer det hensigtsmæssigt for den enkelte elev, kan efterskolen tilbyde denne de grønlandske skriftlige prøver i fagene Grønlandsk, Dansk, Engelsk og Matematik.

Grønlands Selvstyres hjemmeside om efterskoleophold i Danmark
Selvstyret i Grønland har en hjemmeside, som handler om efterskoleophold i Danmark. Selv om siden henvender sig til rådgivningslærere/vejledere og forældre til kommende efterskoleelever i Danmark, er den også meget relevant for efterskoler i Danmark. Siden er delt op i emner, som f.eks. Kulturmøder og sprog, Hvad skal eleven have med på efterskole, Vejledning og rådgivning under efterskoleopholdet, Ting der skal ordnes efter ankomst til efterskolen, Forældre til efterskoleelev og Kontaktfamilie.
Link til siden 

Efterskoleforeningens hjemmeside om efterskoleophold i Danmark
Efterskoleforeningen har også en hjemmeside målrettet vejledere, kommende grønlandske elever og deres forældre. Der er en artikel om en grønlandsk elevs erfaringer med efterskoleophold og oplysninger om optagelse, praktisk info, afgangsprøver, dansk som andetsprog, kontaktfamilier, uddannelsesvejledning, økonomi og afbrydelse af ophold
Link til siden

Få god viden:
Plads til at være anderledes - hvordan man arbejder med grønlandske elever på efterskolen. "Plads til at være anderledes" giver bud på en række temaer, som optagelsen, uddannelsesvejledningen, kulturelle forskelle etc.

Kunsten at kramme et snefnug
I temanummeret "Kunsten at kramme et snefnug" beskrives samarbejdspartnere, kontaktfamilier, undervisning i dansk som andetsprog, forberedelse af skole og elever etc.

Publikation om grønlandske elever på efterskole i Danmark
Efterskoleforeningen har i 2013 i samarbejde med det grønlandske selvstyre undersøgt udvikling, organisering og praksis vedrørende grønlandske elevers ophold på de danske efterskoler.
Rapporten er opdelt i tre afsnit: (1) Før opholdet – det rette match mellem ung og efterskole (2) Under opholdet – et socialt og fagligt efterskoleforløb og (3) Efter opholdet – parat til fremtiden.
Link til publikationen


Kontakt chefkonsulent i Efterskoleforeningen Hanne Lautrup hl@efterskolerne.dk for evt. spørgsmål

De grønlandske elever indstilles som udgangspunkt til de samme prøver, som de danske.

I tilfælde af, at skolelederen vurderer det hensigtsmæssigt for den enkelte elev, kan efterskolen tilbyde denne de grønlandske skriftlige prøver i fagene Grønlandsk, Dansk, Engelsk og Matematik. Det gælder også de elever der i forvejen har taget afgangsprøverne i Grønland, hvis de ønsker at forbedre deres karakterer i et eller flere fag.

Hvis eleven ønsker det, kan eleven både tage de danske og de grønlandske afgangsprøver i samme skoleår. Indstilling til de grønlandske skriftlige afgangsprøver sker i et samarbejde med eleven og beror på en individuel vurdering. Hvis efterskolen er i tvivl om, hvilke afgangsprøver, det vil være bedst for den enkelte elev at gå op til i forhold til elevens uddannelsesplaner, anbefales det, at efterskolen kontakter en uddannelsesvejleder ved Det Grønlandske Hus i efterskolens region. Det anbefales at de tager begge prøver.

Vær opmærksom på, at de grønlandske skriftlige afgangsprøver adskiller sig på flere områder fra de danske skriftlige afgangsprøver -der anvenders bl.a. ikke digitale prøver i Grønland.
Derfor er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i proceduren for grønlandske skriftlige prøver, som findes herunder.

Tilmelding til grønlandske skriftlige afgangsprøver på efterskoler i Danmark i 24/25
Procedure for tilmelding til skriftlige grønlandske prøver (pdf)
Bilag i forhold til Proceduren:
1. Anmeldelsesformular (word)
2. Elevens tilmelding til de grønlandske skriftlige afgangsprøver  (word)
3. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen (pdf)
4. Prøveplan for prøvetermin 2025: Efterskoler i Danmark (pdf)
5. Toptekst (Word)

Læreplaner fra Grønland inkl. læringsmål
Vælg Ældstetrinnet og vælg fag.

Prøvevejledninger for de fag, som kan tilbydes på efterskoler i Danmark:
Prøvevejledninger. Vælg matematik, grønlandsk, dansk eller engelsk

Eksempler på kategorier og opgavetyper til færdighedsprøverne
Disse findes i demo-opgaver, som kan hentes på nedenstående links:
Matematik – vælg fanen Prøvevejledning og hent vejledningen
Grønlandsk – vælg fanen Prøvevejledning og hent vejledningen
Dansk – vælg fanen Prøvevejledning og hent vejledningen
Engelsk – vælg fanen Prøvevejledning og hent vejledningen

Eksempler på skriftlige prøver i fagene Grønlandsk, Dansk, Engelsk og Matematik  

Kontakt chefkonsulent i Efterskoleforeningen Hanne Lautrup på hl@efterskolerne.dk for evt. spørgsmål angående ordningen.

Baggrund:
Et samarbejde mellem Efterskoleforeningen og Uddannelsesstyrelsen/Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik under Grønlands Selvstyre (i det følgende kaldet Uddannelsesstyrelsen) giver mulighed for at efterskoler i Danmark kan tilbyde deres grønlandske elever at tage de grønlandske skriftlige afgangsprøver i fagene matematik, grønlandsk, dansk og engelsk.
Disse afgangsprøver gennemføres iht. ’Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen’. I Grønland tages folkeskolens afgangsprøver efter 10. klasse, hvilket svarer til en dansk 9. klasse.

Flygtninge- og indvandrerunge på efterskole
Læs mere

Sydslesvigske elever
Læs mere

Der er forskellige muligheder for at få støtte, så eleven kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Læs om det her