Af Peter Alkjærsig, lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole
Jeg ser og mærker konsekvensen af det hele tiden: Elever, som mangler digital dømmekraft og ansvarlighed, når de skaber indhold til deres sociale medier. Det har gjort mig nysgerrig på, hvordan den digitale undergrund på efterskolen egentlig ser ud.
Min nysgerrighed førte mig ned i et ret interessant TikTok-kaninhul. Et sted, hvor voksne ingen adgang har. Et fuldstændigt autonomt sted, hvor vi kan blive lukket ude, og hvor vores nøgle ikke kan låse op, når vi gerne vil tjekke, hvad der foregår. Til gengæld også et sted, hvor værdier, normer og selvfølgeligheder bliver skabt og ofte også overført til de fysiske rum på skolen.
Jeg er også ret sikker på, at hvis man ikke forsøger at følge med i, hvad der sker derinde, så overhaler kulturen derindefra os indenom. Så, har du styr på din skoles digitale undergrund?
"Noget af det er bare efterskoleliv, som det leves, når ingen voksne ser med. Men der er også indhold, der udstiller, udskammer og underminerer skolens værdier"
– Peter Alkjærsig, lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole
Jeg kan selvfølgelig ikke vide det, men jeg vælger at antage, at alle efterskoler har en digital undergrund, som de ansatte ofte ikke har adgang til, interesse for eller viden om. En digital undergrund, hvor elever poster billeder og videoer af forskellige karakter, ofte med gruppeprofiler, som både bruger skolens navn og logo. De unges digitale offentlighed og forholdsvist voksenfrie rum foregår primært på TikTok. På Eisbjerghus Internationale Efterskole, hvor jeg arbejder som lærer, finder man bl.a. ’EIS royals’, ’EIS jyder’ og ’Ghettoen EIS’.
Dykker man ned i efterskole-TikTok-kaninhullet, møder man profiler fyldt med sjov, lip syncs, trends og dans. Og det er fint. For det meste. Meget af det er faktisk sjovt og hyggeligt. Noget af det er bare efterskoleliv, som det leves, når ingen voksne ser med. Men der er også indhold, der udstiller, udskammer og underminerer skolens værdier. Dykker man lidt længere ned, finder man nemlig også sider, hvor elever filmer dem selv, der pisser forskellige steder på skolen, hædrer ’faldne krigere’ (hjemsendte elever), laver lister over skolens flotteste og grimmeste elever eller dokumenterer regelbrud. Igen, alt sammen under skolens navn og med skolens logo i profilen.
Vi risikerer at miste grebet om kulturen på skolen
Det, der sker i den digitale undergrund, er i bund og grund det samme, vi voksne gør, når vi laver skolens officielle Instagram-profil: Vi fortæller, hvem vi er som fællesskab til et publikum. Forskellen er bare, at eleverne gør det på deres egne præmisser – ufiltreret, ujævnt og uden voksnes kuratering. Det bliver højest sandsynligt også delt mere og set af flere unge.
Det er fuldstændig umodereret indhold, hvor skolens brand bliver kulisse for elevernes egne fortællinger. Og set udefra kan det være nemt at frastøde som pædagogisk personale, der vil de unge alt det bedste.
Men frastøder vi det, lukker vi øjnene og lader stå til. Og det er et problem af to årsager: Vi mister grebet om kulturen på skolen, og vi misser muligheden for en dialog om onlineliv, som mange unge faktisk gerne vil have, at voksne tager med dem.
At skabe indhold på TikTok som efterskoleelev er ikke ligegyldigt eller bare for sjov. Det er en måde at fortolke sit skoleliv, positionere sig, skabe et sprog om efterskolelivet, promovere sin skole og tage ejerskab over efterskolekulturen – på godt og ondt.
Vi skal være medskabere af den kultur, hvis vi kan. Og den eneste mulighed, vi har for at indgå, er ved at være oprigtigt nysgerrige og deltage på de unges præmisser.
De fleste efterskoler har over de seneste år rullet forskellige former for mobilregler – og forbud – ud. Intentionen er oplagt: At give eleverne ro, nærvær og fællesskab uden konstant opmærksomhed på skærmen. Og det er skønt. Jeg nyder selv de sidste timer af mine vagter, som er mobilfrie og mere nærværende.
Men rammer for mobilbrug er ikke hele løsningen, og jeg er bekymret for, om det bliver en professionel sovepude.
Vi bliver nødt til at være nysgerrige på, hvad der sker på telefonerne, når eleverne har dem, og ikke bare hvornår og hvor de må have dem. I forsøget på at skabe frihed fra mobilen, fratager vi dem også muligheden for at øve sig i at navigere med den.
"Vores fokus på rammer skubber ofte bare problemet længere ned under overfladen. TikTok-profiler, memes og mobilbrug fortsætter i skyggerum, hvor vi som voksne ikke længere kan følge med, forstå og guide"
– Peter Alkjærsig, lærer på Eisbjerghus Internationale Efterskole
TikTok-profiler og memes lever i skyggerum
Hvordan skal man udvikle digital dømmekraft, sociale kompetencer og ansvarlighed online, hvis man aldrig får lov til at bruge den dømmekraft i praksis – eller endnu værre: Hvis vi tror vi har fjernet problemet og derfor glemmer den intergenerationelle samtale om det?
Vores fokus på rammer skubber ofte bare problemet længere ned under overfladen. TikTok-profiler, memes og mobilbrug fortsætter i skyggerum, hvor vi som voksne ikke længere kan følge med, forstå og guide. Eller mister modet til at prøve at forstå.
Normer formes af algoritmer og gruppedynamikker, ikke af dialog. De få, som står bag profilerne, får lov til at sætte dagsordenen og dominere samværet på skolen – igen, på godt og ondt. Alt sammen bag vores ryg.
Hvis vi glemmer at snakke om det, risikerer vi at miste muligheden for at hjælpe eleverne med at lære af deres egne erfaringer og forstå konsekvenserne af deres digitale handlinger.
Jeg har selv valgt at engagere mig aktivt i skolens digitale undergrund. Jeg ser videoerne, reposter det, jeg synes er sjovt eller inspirerende, og tager snakken om det, der er problematisk. De fleste elever synes, det er både hyggeligt og trygt, at en voksen engagerer sig i deres digitale univers. Det skaber relationer og respekt, ikke kontrol og forbud.
Så imens vi venter på lovgivning og regulering, så det algoritmefængsel, som mange unge befinder sig i endelig opløses, er spørgsmålet derfor ikke kun, om den digitale undergrund eller mobiltelefonen skal fjernes. Den forsvinder ikke. Den er en del af den verden, vores elever lever i.
Spørgsmålet er, om vi vil vælger at være nysgerrige og prøve at forstå elevernes digitale undergrund og være til stede i den, eller om vi vil forsøge at mure den inde.
Både for elevernes skyld og for vores egen skyld som ansatte – og for vores skoles brand –håber jeg, at flere vil vælge nysgerrigheden.
Vi kan ikke regulere os ud af de unges digitale fællesskaber. Men vi kan deltage i dem, nysgerrigt, respektfuldt og med blik for, at kultur skabes både på skolen og på skærmen.
Deltag i debatten om efterskoler
Vi har brug for medlemmernes stemmer i debatten om efterskoler. Del dine perspektiver, erfaringer eller holdninger i et debatindlæg. Din stemme kan være med til at kvalificere debatten og styrke udviklingen af efterskolerne.
Send dit indlæg på maks. 5.000 tegn samt et billede af dig selv til art@efterskolerne.dk.
Vi bringer kun indlæg, der udelukkende er sendt til Efterskolerne, og forbeholder os retten til at redigere og forkorte teksten. Vi sender indlægget til godkendelse hos dig, før det offentliggøres.