Gå til indhold

Da min ældste datter skulle på efterskole, havde alle i familien store forventninger til, at det skulle blive det bedste år i hendes liv. Vi kendte mange, der havde været på efterskole, som havde elsket det og fået venskaber for livet.

Men den første tid var overraskende hård. Det var overvældende for hende, selvom hun havde den bedste kontaktlærer, man kunne forestille sig, en utrolig god kontaktgruppe og gode veninder. Der var ikke en finger at sætte på noget. Det begyndte heldigvis at gå bedre uge for uge. Omkring efterårsferien lettede det, og det blev nemmere at tage afsted om søndagen, og hun fik lyst til at blive på skolen nogle weekender. Efter jul var hun faldet helt til, og da året var omme, var hun helt færdig over at skulle forlade skolen, fællesskabet, vennerne og lærerne. Det blev faktisk det bedste år, selvom det ikke var nemt i starten.

Den læring tog vi med, da vores yngste datter startede på efterskole sidste år. Vi forberedte hende på, at det kunne blive hårdt i starten, men hendes start var overraskende nem. Hun havde håndbold som linjefag, og det gik godt både socialt og sportsligt. Desværre begyndte hendes ryg at gøre ondt. Hun gennemgik mange behandlinger og genoptræningsforløb, og i starten af december fik hun at vide, at hun ikke længere kunne spille håndbold. Heldigvis gav hun den fuld skrue socialt og fagligt og var utroligt glad for at gå der. Hun deltog i alt, hun kunne, og der var heldigvis mange andre tilbud end håndbold.

Hvis vi havde vidst fra starten, at vores datter ikke ville kunne dyrke den sport på efterskolen, som betyder så meget for hende, havde vi været ulykkelige. Men på trods af det strålede hun resten af året. Hun var glad for sit efterskoleår og de oplevelser og nære venskaber, hun fik. Det betyder meget mere end en sport.

Selvom vores piger har haft meget forskellige oplevelser, er der ingen tvivl om, at de begge er vokset. De er blevet mere modne, og den struktur, der var på efterskolerne, har været en livsgave for dem.

De har været omgivet af venner og voksne, der har været der for dem døgnet rundt.

Glæd dig til den rejse, dit barn skal på. Det bliver hårdt, men også virkelig godt og fantastisk, uanset hvordan rejsen bliver.

Lisa Kjær er 47 år, elitekonsulent i Parasport Danmark og tidligere professionel taekwondokæmper. Hun har vundet VM i parataekwondo fire gange og EM fem gange. Hun har desuden vundet guldmedalje ved De Paralympiske Lege i Tokyo i 2021 og senest en bronzemedalje i Paris i 2024. Hun bor i Ry og er mor til Frida, som gik på Hellebjerg Idrætsefterskole i 2022/23, og Kajsa, som gik på Vejle Idrætsefterskole i 2024/25.